Glæd dig til en eksplosiv, fysisk og humoristisk vals på kanten af kaos, hvor stumfilmens Gøg og Gokke møder Quentin Tarantinos farverige univers i en vild fusion af slapstick action og rå ægthed.
En fysisk fejring af det at være i live - uanset alder!
“ØH…” er DON GNU's nyeste gadeteaterforestilling, hvor Don og Gnu som gamle mænd vender op og ned, både på hinanden og på forventningerne om, hvad man kan og bør, når alderen lige så stille kommer snigende.
RÅ FYSIK, SKÆVE STUNTS OG SLAP-STICK UNDERHOLDNING
En udendørs pop-up forestilling, fyldt med masser af rå fysik, skæve stunts, jack-ass styrkeprøver, tå-krummende pinligheder og yderst charmerende mænd i sandaler!