1/6
DG_RGB_Logotype_Hvid_750px.png
 

BLIV EN DEL AF DON GNU

Drømmer du om at arbejde med kulturprojekter?
Så søger vi lige nu en dygtig projektassistent, der har lyst til at være med til planlægningen og gennemførelsen af samarbejdsprojektet HUMAN IN BALANCE [Gellerup]. Projektet er et kunstnerisk site-specifikt produktion, der udvikles i Gellerup og involverer lokale borgere og kunstnere.

 

OM OS
DON GNU laver action teater og dans kombineret i et legende og poetisk mandeunivers. Kompagniet blev etableret i 2010 af koreograferne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen, der i fællesskab står for den kunstneriske ledelse. I dag er DON GNU et af landets mest turnerende kompagnier, der udover omfattende turnevirksomhed herhjemme, også har turneret med forestillinger i store dele af verden.

HUMAN IN BALANCE [add city] projektet bygger videre på vores anmelderroste og reumertnominerede 2017-forestilling, der rejser videre rundt i verden og lader sig udfordre af de nye omgivelser og input fra lokale kunstnere, musik og stemninger. I maj og juni rykker den store balancebræt scene til Gellerup, og her vil du - i tæt samarbejde med DON GNU’s øvrige team - være helt tæt på planlægningen og afviklingen af projektet.

OM DIG
Som projektassistent kommer du til at arbejde med en lang række af afvekslende opgaver, der giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor kultur- og eventafvikling. Din baggrund er ikke det afgørende for os, til gengæld forventer vi, at du brænder for kultur – og så vil stærke kommunikations- og struktureringsevner blive vægtet højt. Derudover regner vi selvfølgelig med, at du er positiv, initiativrig, lige dele struktureret og fleksibel samt god til at tale med mange forskellige mennesker.

 

Dine arbejdsopgaver vil indeholde diverse koordinerende og praktiske funktioner, der løses i et tæt samarbejde med resten af teamet. Du vil have en nøglefunktion som kontaktperson til alle samarbejdspartnere og vil få rig mulighed for at få indblik i en bred vifte af opgaver.

 

Opgaverne vil bl.a. være:

  • Kontakt og opsøgende arbejde til relevante samarbejdspartnere

  • Kontakt til skoler med henblik på at tilbyde workshops 

  • Diverse koordinerende og praktiske funktioner i forbindelse med afviklingen af projektet

  • Sikre intern kommunikation, herunder løbende informere kunstnere samt os om udviklingen

  • Produktionsassistent under prøveperioden: 23. maj til 23. juni 2022.

  • Indsamling af erfaringer og dokumentation af processen

  • Produktion af indhold til SO-ME

PRAKTISK
Stillingen er en løntilskudsstilling med ansættelse hurtigst muligt og frem til 30/6 2022. Arbejdsstedet vil være på DON GNU’s kontor i Aarhus samt i Gellerup under produktionsperioden. Delvist hjemmearbejde vil dog være muligt

 

HVORDAN SØGER DU?
Send en ansøgning – max 1 A4 side – samt CV til info@dongnu.dk hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler indtil vi har fundet den rette kandidat.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkomne til at kontakte vores administrator Kathrine Kihm på kathrine@dongnu.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Human_in_balance_web.jpg

HIT THE MOOSE!